Stor donation fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland

Klubben har modtaget en flot donation fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland.
Donationen gør, at vi kan få et par store ønsker opfyldt. Ønsker, som fra dag 1 kommer klubbens medlemmer til gode.
![]() |
Vi har således kunnet købe yderligere 4 5-mands mål SmartLift til Lars Bloch Briller Arena. Målene er forsynet med hjul, så de enkelt kan flyttes af én person. Derved kan vi afvikle 4 samtidige 5-mandskampe på klubbens kunstgræsbane - uden risiko for, at målene slæbes og derved ødelægger banen. |
Også klubbens 11-mands hold får glæde af donationen fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland.
Udskiftningsbænkene på Sparekassen Danmark Arena har gjort det godt i generationer. Men det er vist ingen overdrivelse, at de længe har trængt til udskiftning.
Det sker nu med indkøb af to flotte spillerbokse, som monteres i foråret.
![]() |
Slut med splinter i lårene for udskiftningsspillerne |
![]() |
De nye spillerbokse er en kraftig pulverlakeret stålkonstruktion med slagfaste kanalplader. Sæderne er selvfølgelig blå. |
Med spillerboksene får også vores opvisningsbane Sparekassen Danmark Arena en tiltrængt ansigtsløftning.