Menu

Standerhejsning 2026: Sæsonen er skudt i gang i B52/AFC!

image Helen Urban (Damesenior) og Theodor Hieronymus Pehrson (Årets Drengespiller) klar til at hejse flaget for B52/AFC
Daniel Hieronymus Pehrson
24. januar 2026 kl. 20:25

Lørdag d. 24. januar var der liv og glade dage på anlægget, da B52/AFC traditionen tro inviterede til standerhejsning. Dagen markerede den officielle start på fodboldsæsonen 2026, og både store og små var mødt op.


Dagen startede med fuld fart på ungdommen, der gennemførte en fælles træning på tværs af holdene. Indsatsen blev belønnet med en velfortjent B52/AFC-platte til både spillere og de fremmødte forældre.

Flaget til toppe Kl. 12:30 samledes hele klubben – ungdom, senior, trænere, ledere og fans – til den officielle del. Efter taler fra både ungdomsafdelingen og senior formanden fik Helen Urban (Damesenior) og Theodor Hieronymus Pehrson (Årets Drengespiller) æren af ​​at hejse flaget over anlægget.


Mens ungdommen kunne puste ud, trak seniorspillerne i arbejdstøjet og indtog Lars Bloch Briller Arena til deres første træningspas. Dagen blev rundet af hyggeligste vis i klubhuset med den traditionelle suppe.


Vil du spille med i Aalborgs bedste fodboldklub? Kunne du ikke deltage i dagens standerhejsning, men går du stadig med tanker om at spille i Aalborgs bedste fodboldklub? Så tøv endelig ikke med at række ud.
Vi tager altid imod nye ansigter, så kontakt endelig vores trænere for mere info om hold og træningstider. Vi glæder os til at se dig!

Luk