Menu

Herrernes førstehold sikrer sig oprykning!

image
22. oktober 2022 kl. 14:56

Med én spillerunde tilbage sikrede herrernes førstehold i serie 4 sig i dag oprykningen ved på udebane at slå FC Ljiljan 6-4.

Det var tydeligt, at kampen havde betydning for begge hold - men i store dele af kampen var det knapt så tydeligt at se, at spændingen foregik i hver sin ende af tabellen. FC Ljiljan gik til stålet og holdt spænding i kampen. Men til sidst kunne de ikke stå distancen mod de til lejligheden rødklædte B52/AFC'ere, der bare havde dén fightervilje, der skal til, for at vinde fodboldkampe.

I dagens kamp kom FC Ljiljan hurtigt foran, inden Kristian Winther og Niklas Dahl Jensen kunne sætte kursen mod sejren. Efter en ukoncentreret periode, udlignede FC Ljiljan i første halvlegs overtid.

Der blev talt dunder i pausen, og Niklas Dahl kunne med sit andet mål bringe de røde foran 3-2. Udligningen faldt på et tilkendt straffespark, inden Niklas Dahl Jensen (75 minutter) og Haris Camic (81 minutter) skaber afstand til for B52/AFC.

I de sidste minutter satser hjemmeholdet hele butikken og får i det 89. minut reduceret til 4-5, inden Kristian Winther med sit andet mål cementerer sejren og dermed oprykningen.

Stort tillykke til spillere, træner og holdleder. Vi glæder os til at følge jer i forårets Serie 3. 

 

Luk