Club Forty
For 30. gang mødes Club Forty til den sædvanlige menu : gule ærter, kogt flæsk og medister, rødbeder, brød samt en øl og en snaps
Fredag den 6. februar 2026 kl. 18:30 til 24:00.
Klubhuset på Scoresbysundvej.
Pris for hele herligheden: 150 kr.
Som det sig hør og bør, vil aftenen - udover spisningen - indeholde et oplæg fra et koryfæ fra sportens verden. Hvor utroligt det end lyder, er der i egne række fundet en sportsmand M/K, medlem af B52 i 12 år, der sideløbende har haft en eventyrlig sportskarriere i en anden sportsgren med blandt andet disse meritter:
- 32 år i 1. division
- Landsholdsspiller i 16 år
- Vundet medaljer i Dansk & Nordisk Mesterskab
- Deltaget ved World Games (lig med OL)
- Efter egen aktiv karriere været manager ved EM og VM i 12 år
Hvordan dette medlem, der har rejst over hele verden , har haft tid til fodbold og arbejde, får vi sikkert en melding om.
Så rammerne er sat for endnu en hyggelig aften med masser af snak og røverhistorier om gamle og halvgamle dage.
For dem, der ikke bryder sig om gule ærter, er der også en alternativ menu. Husk at sige det ved tilmelding!
Der er mulighed for at betale med MobilePay og Dankort, men vi ser gerne nogle kontanter
Tilmelding: senest den 30. januar til en af følgende:
Erik "Drop" Hansen, mobil : 20654875 / mail : erikhansenha@gmail.com
Ib Th. "Kringle", mobil : 27135778 / mail : ibthpedersen@gmail.com
Susanne Pedersen / mail : super60@hotmail.com