Årets fodboldklub 2020

Vi er overordentlig stolte af, at DBU har valgt B52/AFC som Årets Fodboldklub i Danmark 2020. Dermed blev vi den første klub i Nordjylland, som fik den fine hæder.
I februar blev en overrasket bestyrelse overbragt den store nyhed af kvindelandsholds- og PSG-spiller Nadia Nadim, som jo tidligere spillede en årrække hos os. Og bestyrelsen har med længsel ventet på at kunne dele den store nyhed med alle klubbens medlemmer. Det blev endelig muligt i dag efter, at borgmester Thomas Kastrup-Larsen overrakte pokal og diplom til klubbens formand Louis S. Lantow.
Når vi igen må samles allesammen, vil vi fejre kåringen med alle vores medlemmer og frivillige ledere. For det er jo JER, der har vundet prisen.
Tillykke!
Her er den video som DBU har lavet i forbindelsen med kåringen.