Menu

eSport kvalificeret til de regionale finaler

image
21. december 2022 kl. 21:01
Lørdag d. 17. december deltog klubbens FIFA-hold i eFodboldstævnet på Gandrup Stadion, der var det andet stævne, holdet deltog i.
I slutningen af november deltog vi i et eFodboldstævne, hvor det desværre ikke blev til kvalificering, så lørdag var der lagt op til revanche!
Her lykkedes det B52/AFC at sikre sig kvalificering til de regionale finaler i eFodbold, hvor der spilles om deltagelse til det officielle DM! Det var Adel Sabic og Anders Westergaard Petersen, fra vores U19-hold, der stod for at sikre de lyseblås kvalifikation til de regionale finaler!
De to drenge startede godt ud med en sikker sejr over både Dronninglund IF og 2. Holdet fra Nordens Paris.
Herefter blev der spillet imod Nordens Paris' førstehold, som også er nuværende Danmarksmestre. Detvar en tæt kamp, der desværre endte med et nederlag. 
Der var spænding til det sidste, idet vi i stævnets sidste kamp mødte hjemmeholdet fra Gandrup. Både B52/AFC og Gandrup kunne med en sejr sikre sig kvalifikation. Gandrup kom hurtigt foran i kampen, men Adel og Anders holdt hovedet koldt, og kom hurtigt tilbage i kampen i 2. halvleg med en scoring til 1-1. Det var en meget tæt kamp, men i det 87. minut lykkedes det alligevel Anders Westergaard at spille Adel fri til en sikker scoring og kvalifikationen var i hus.
I løbet af næste år vil vi forsøge at få flere medlemmer fra B52/AFC ind på vores FIFA-hold, men dette vil der snart komme mere information omkring!
De regionale finaler bliver afholdt i marts, hvor en god præstation kan føre til DM deltagelse!
Luk