Menu

Endelig ...

image
09. marts 2023 kl. 18:35
...sæsonen starter op i slutningen af denne måned

Som de fleste sikkert husker, sluttede efterårssæsonen 2022 med oprykning til klubbens førstehold for både kvinder og mænd.

Efter en god sæson med et par matchbolde sikrede herrerne sig oprykning fra serie 4 ved på Kærby Stadion at besejre FC Ljiljan med 6-4. 

Kvinderne satte kun to points til i hele sæsonen, da de som suveræne vindere af Jyllandsserien sikrede sig oprykning til landets fjerdebedste række Kvindeserie Vest.

Det hele har maget sig sådan, at begge vores førstehold starter på hjemmebane og begge søndag den 26. marts.

Det betyder, at der er lagt op til en fed sæsonstart for de to oprykkerhold med forhåbentlig mange tilskuere omkring Lars Bloch Briller Arena.

Kl. 10:00 spiller herrerne mod naborivalerne fra Gug Boldklub, der sidste år sluttede på 6.-pladsen i Serie 3.

Kl. 12:00 spiller kvinderne mod Vorup FB, der er oprykkere fra en anden Jyllandsserie-kreds.

Der er altså lagt op til endnu en god dag i klubben - vi ses.

Søndag den 2. april spiller Serie 5 Herrer deres første kamp i sæsonen hjemme mod Nordens Paris. Der er endnu ikke sat tidspunkt på kampen - følg med på b52.dk

Luk