Menu

Vellykket renovering afsluttet

image
18. december 2020 kl. 14:01

Når vi igen kan møde ind i klubben og nyde en sodavand eller en pølsemix i cafeteriet, bliver det i nyrenoverede rammer.

Som et led i Aalborg kommunes fremrykning af anlægsprojekter ifm Covid19, har vi klubhuset fået en ansigtsløftning. Og det er bestemt ikke kun kosmetisk. I forbindelse med pålægning af nyt tag er der blevet lavet energibesparende foranstaltninger, ligesom cafeteriets nye vinduer skaber et langt bedre indeklima. Nu kan vinduerne både åbnes og lukkes, og det regner ikke ind hverken gennem tag eller vinduer, så det bliver hyggeligt at komme tilbage. 

I køkken og cafeteria er der kommet nyt loft og i cafeteriet er der kommet nye lamper, der oveni købet kan dæmpes, så der ikke længere er halbelysning til klubfesterne. 

Der er kommet ny beklædning på gavlene, buskene ved cafeteriets terrasse er blevet fjernet og vi har fået nye flagstænger. Vi glæder os på så mange måder til standerhejsning, som vi desværre endnu ikke kan sætte dato på. 

Luk