Menu

Et lyspunkt i en svær tid

image
31. marts 2020 kl. 16:52

I en tid, hvor corona fylder rigtig meget - også for spillere og ledere i B52/AFC - er det vigtigt også at have fokus på de gode historier.

Og en god historie er det, at I medlemmer og gode venner af klubben indtil videre har bidraget med hele 62.000,- kroner til vores folkeobligationer!!

Folkeobligationerne à 1.000,- sælges til brug ved etablering af den 11-mands kunstgræsbane, som vi drømmer om at kunne påbegynde etableringen af indenfor få måneder. 

Det flotte tilskud overgår langt vores håb, så 62.000 tak for bidraget til os alle sammen. 

Klubben forpligter sig til hvert af de næste 10 år at udtrække 10% af de solgte folkeobligationer og udbetale pålydende. Du er altså sikker på indenfor de næste 10 år at få hele dit bidrag tilbage. Og det endda helt uden negative renter. Dét er da bedre end penge i banken. 

Vil du også være med, så kontakt Morten på sekretaer@b52.dk 

 

Luk