Menu

DBU Get2 Fodboldskole den 27. - 29. august

image
12. juli 2021 kl. 13:44

Efter sidste års succes er vi meget glade for igen at kunne afvikle en DBU Get2 Fodboldskole i B52/AFC. 

Også i år gennemføres det i et godt og ligeværdigt samarbejde mellem DBU, Plus Bolig og B52/AFC. Vi er meget stolte af og glade for, at vi igen kan tilbyde DBU Get2 Fodboldskole i klubben og glæder os til at stille trænere, frivillige og anlæg til rådighed for ungerne i de tre dage, fodboldskolen varer. 

Kun 22 klubber fordelt over hele landet er værter, og vi står klar til at løfte opgaven til glæde og gavn for de 40 piger og drenge i alderen 7-14 år, der er plads til. Og så håber vi da, at en god del af dem får lyst til at fortsætte med fodbolden efter nogen sjove og lærerige dage i klubben :-)

 

Fakta om DBU Get2 Fodboldskole

  • DBU Get2 Fodboldskoler afholdes i et samarbejde mellem den lokale klub, DBU og DIF get2sport, der støttes af Udlændige- og Integrationsministeriet og Tryg Fonden.

  • DBU Get2 Fodboldskole ligner DBU Fodboldskole, men adskiller sig ved at være målrettet børn i alderen syv til 14 år i udsatte boligområder.

  • Get2 fodboldskolerne så dagens lys i 2011.

 

  • I år afholdes skolerne i Ishøj IF, Hundige Boldklub, Boldklubben Union, Nykøbing FC, FC Nakskov, Albertslund IF/Albertslund BS 72, Holbæk B&I, Høje Tåstrup IF, Køge Boldklub, AaB, Viby IF, Hasle B, Munkevængets Fritids- og Idrætsforening, Haderslev FK, Esbjerg IF 92, B 1909, Høje Kolstrup B 81 (Aabenraa), NFS - Nørremarkens forenede Sportsklubber (Vejle), Randers KFUM, ACFC (Gellerup), Houlkær IF og B52/AFC

 

  • Der forventes i alt at deltage 1.450 piger og drenge på årets 22 DBU Get2 fodboldskoler.

 

Fakta: Foreningsidræt stiller get2-børnene stærkt
En ny evaluering foretaget af VIVE for DIF get2sport viser, at børn og unge, som er medlem af en DIF get2sport-forening, generelt klarer sig bedre på en række parametre som fx mindre ensomhed, uddannelse etc.

Evalueringen viser eksempelvis, at 90 procent af get2sport-medlemmerne er glade eller har det godt nok mod 78 procent for de ikke-aktive. Desuden mener de, at de har flere venner og mere energi end dem, som ikke er aktive. Læs hele rapporten https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unge-i-dif-get2sport-foreningerne-16198/

Luk