Få et gratis kort til KlubBonus.dk, så støtter du B52/AFC, når du vasker din bil hos Shell Express og vælger Perfect Shine eller Perfect Wash.





Hovedsponsor
bolde1.jpg
09. February 10 | Kategori:

Jysk mesterskab til B52/AFC


Skrevet af: Jens Fisker
Øverst fra venstre: Amalie Frederiksen, Katja Uhrenholt, Mathilde Fuglsang, træner Jan ”Krølle” Nielsen. Forrest fra venstre: Kristinna Pedersen, Carina Olesen og Pernille Myrup Kristiansen.
U15 pige A kan efter finalestævnet i Vejen kalde sig jyske mestre i indefodbold. Mesterskabet kom i hus med en sikker 5-1 sejr over Jelling i finalen.
Denne flotte afslutning på indendørssæsonen lå ellers ikke i kortene efter årets første stævne i Nibe, hvor holdet bestemt ikke spillede op til deres bedste. Herefter gjorde man imidlertid rent bord og  via en andenplads i puljen gik vejen til de Nordjyske Mesterskaber. Stævnet i Frederikshavn blev dog ikke den store succes, men resulterede alligevel i at holdet kvalificerede sig til de jyske mesterskaber i Vejen.
Her åbnede pigerne med et uafgjort opgør mod de nordjyske mestre fra Fortuna; et resultat der blev fulgt op af fire sikre sejre på stribe. Et enkelt nederlag blev det også til, inden puljespillet blev afsluttet med en sejr og en deraf følgende førsteplads i den indledende pulje. Det betød at holdet i semifinalen stod over for nr fire i puljen, der dog samtidig var det eneste hold,  der havde formået at slå B52 i puljespillet. Det skete i en kamp, hvor pigerne tydeligvis ikke var mentalt klar da de gik på banen. Semifinalen bød dermed på muligheden for revanche som holdet greb ved at vinde kampen 5-3 efter flot spil. I finalen hed modstanderen Jelling; et hold som man tidligere i turneringen havde slået så klart som 7-1. B52/AFC gik altså indtil finalen som favoritter og vandt da også opgøret med 5-1. Mesterskabet var i hus.
Der skal naturligvis lyde et stort tillykke herfra til både de seks spillere, der sikrede sig titlen som jyske mestre og til deres træner!



Loppemarked

27. January 12 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald

De dygtige fodboldpiger fra B52 stabler nu et loppemarked på benene for at samle penge ind til sommerens tur til Gothia Cup.

Det er første gang, at B52 deltager  ved Gothia Cup. Klubben tager afsted med U12 og U13 piger til verdens største ungdomsstævne Gothia Cup i Göteborg. Stævnet tæller 1600 hold og over 35.000 spillere.

Pigerne har siden efteråret været i gang med at samle penge sammen til turen. De har afholdt et stort lotteri med mange flotte sponsorgaver, solgt Blindes Jul, solgt SIFA’s juleskrab og nu forsøger de sig så med loppemarked.

Kældre, lofter og pigernes egne værelser bliver gået igennem for skatte, der sælges søndag den 5. februar kl. 13.00 – 16.00 i Klubhuset på Scoresbysundvej.

Mød op og gør en god handel!


Generalforsamling

25. January 12 Skrevet af: Jens Fisker

Der afholdes ordinær Generalforsamling torsdag d. 9. februar 2012 kl. 19.30 i klubhusets cafeteria. Bestyrelsen minder om, at eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen ifølge vedtægterne skal være formanden i hænde senest otte dage før afholdelsen af denne.

De gældende vedtægter kan findes her og valgprocedurerne her.

Vel mødt.

- Hovedbestyrelsen


Trænere sæson 2012

15. January 12 Skrevet af: Lee Linnemann

Vi kan pt. melde ud at næsten alle trænere for de nuværende tilmeldte hold i sæson 2012 er på plads.

Som nye ansigter kan vi sige velkommen til Rasmus Petersen der bliver træner for 2. Herre.

Træner
Rasmus Petersen


 

For vores 4. Herre vil vi gerne byde velkommen t

Træner
Peter Ley

Træner
Henk Boer


Holdleder
Søren Bünger

 

Vi håber i alle vil tage godt imod dem.

Kontaktoplysninger finder i under kontakt.


Valgmøde, ungdomsafdelingen

09. January 12 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald

BEMÆRK NY DATO!!!!

Hermed indkaldes til valgmøde i ungdomsafdelingen

Torsdag den 26. januar 2012 kl. 19.00

Dagsorden:


1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Beretning v/afdelingsformanden

4. Aflæggelse af regnskab

5. Valg iht. vedtægternes §14

a) formand

b) næstformand

c) bestyrelsesmedlemmer

6. Eventuelt

Se i øvrigt klubbens vedtægter


Glædelig jul

19. December 11 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald

B52/AFC ønsker ale medlemmer, forældre og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Det nye år er et jubilæumsår for sammenslutningen af de to fodboldklubber B52 og AFC, idet fusionen fandt sted i 1972. I det nye år vil der derfor være en række jubilæumsaktiviteter - mere herom senere.

Læs mere om B52/AFC's historie her


Loppemarked
Generalforsamling
Trænere sæson 2012
Valgmøde, ungdomsafdelingen
Glædelig jul

B52/AFC Nyheder RSSB52/AFC Nyheder RSS

[Nyhedsarkivet]


LRL-Design