Menu

Kunstgræsbanen - nu sker der noget!

image
14. oktober 2020 kl. 12:02

Det er snart 5 år siden, vi begyndte arbejdet for at få en 11-mands kunstgræsbane til B52/AFC.

Derfor er det også dejligt, endelig at kunne skrive, at banen kommer

Der er holdt mange møder med politikere, embedsmænd, leverandører osv., rigtigt mange af klubbens medlemmer har uddelt kommunale affaldsposer for at samle penge ind, der er sendt mange ansøgninger til fonde og sponsorer, mange medlemmer og venner af klubben har investeret i vores enestående folkeobligationer for at støtte etableringen. 

Og tusind tak for hver en indsats! Vi har rykket sammen i bussen og nu er vi meget tæt på målet.

Vi er faktisk så tæt ved målet, at vi planlægger efter at gå i gang med de første maskiner i løbet af vinteren. 

Vi har solgt 79 folkeobligationer og har endnu ikke udsolgt. Vi håber, at vi sammen kan sprede tilbuddet om folkeobligationer, så vi snart kan melde, at der er solgt for 100.000 kroner. Det vil bare være vildt flot og et resultat, der vil give genlyd. Der er 21 tilbage ... 

Hvis dine tidligere så indefrosne feriepenge nu brænder i lommen, så er der her et godt investeringstilbud. Køb folkeobligationer à kr. 1.000 og støt etableringen af den bane, som vi altså nu ved, kommer.

I hvert af de følgende 10 år udtrækkes 10% af de solgte folkeobligationer på klubbens generalforsamling. Pålydende kr. 1.000,- tilbagebetales til køber. Det er da bedre end penge i banken.

Vil du være med på holdet, så send en mail til sekretaer@b52.dk om, hvor mange du vil købe. Så foregår resten automatisk. 

Luk